Jeg hedder Aleksander Hansson, jeg er 22 år gammel og har en passion for Apple.
Fra august 2009- september 2010 var jeg ansat i Belle Balance A/S hvor jeg arbejdede som sælger hvor jeg solgte henholdsvis Apple produkter og HP computere. I dag er Belle Balance A/S en del af Atea koncernen. Da jeg startede på Copenhagen Business School på linjen HA Almen i September 2010 valgte jeg at sige op i Belle Balance A/S og fokusere på mine studier.
Det første Apple produkt jeg havde var en 3. generations iPod som jeg købte for mine konfirmationspenge. Siden da er listen over produkter jeg har ejet blevet lang:
- iPods (Fatboy og 5. generation)
- En hvid Macbook
- To 15″ Macbook Pro’s
- En Mac Mini
- En iPhone 2G og en iPhone 3GS
- En iPad
I dag har jeg en iPhone 4, en iPad, en iPod nano (fatboy), en Mac Mini og en Macbook Pro 15″.
Jeg har valgt at starte denne blog fordi jeg synes der er en masse Apple relaterede nyheder der bliver forbigået i Danmark.
Jeg har store ambitioner for dette projekt; og håber på at bloggen om et par år vil have flere bloggere end jeg selv, og være en af de største Apple nyheds sites i Danmark. F.eks. vil jeg gerne have en iOS Apps anmeldelses sektion op. Hvor man kan læse de nyeste reviews inden for iOS Apps. Dette er dog noget der ligger lidt længere ude i fremtiden.



